Cd cover på min nye cd

Så er den klar

Så er min helt nye cd klar, men udgivelser bliver 30.04.17., hvor jeg holder Release party for udgivelsen på Slotskroen i Odense, alle er velkomne. Den bliver dog sendt til radio stationerne lige efter Påske.

Cd´en er meget alsidig og jeg synes selv, den hænger rigtig godt sammen. Den spænder fra Dansktop-, country, big band og en snert af jazz til et rock´n´roll nummer og så lige det sædvanlige nummer med humor (Du får min svigermor). Det er klart den bedste cd jeg endnu har udgivet, hvis jeg selv skal sige det. Den er indspillet i Worm studiet i Hjørring og jeg er ovenud tilfreds med deres arbejde, rigtig dygtige musikere. Hermed ikke sagt de øvrigt cd´er jeg har sendt på gaden ikke er gode nok, men jeg udvikler mig jo også og det synes jeg bestemt kan høres.

Teksterne er alle skrevet af Aksel Christiansen, som jeg har et dybt og godt samarbejde med, jeg ser Aksel som den bedste sang skriver i Danmark og ser frem til vores fremtidige samarbejde.

Samtlige sange er hentet enten i Norge eller i Sverige, hvor Jan-Erik Knudsen står for de fleste. Vi har dog ændret musikken nok så meget og gjort den mere "Dansk", jeg tror der er nogen, som lytter lidt ekstra for at genkende melodien, men sådan skal det være. De 13 sange som ligger på cd´en, er valgt ud mellem ca. 250 tilsendte sange.

Title melodien "Jeg ser dig alle steder" er en sidste musikalsk hilsen til min elskede mor, som jeg mistede 19 januar 2016. "Jeg ser dig alle steder" var den sidste sang min mor hørte med mig og hun elskede den sang. Jeg ser hende stadig for mig, hvor hun stod med et stort smil på læben og dansede lige så stille til sangen og sagde "Nej Kent, hvor er den god" Cool. Sangen handler om én man mister, som står én meget nær og efterfølgende mærker man personen, eller stopper op nogle steder, fordi minderne vælter ind over én og det er også sådan, jeg har det med min mor i dag. Selvfølgelig giver det en lille "klump" i halsen, når jeg synger den sang, men jeg har taget "kampen" i mit øvelokale, jeg har nok sunget den flere hundrede gange, så jeg kan sagtens optræde med sangen.

Som noget nyt har Lene Holme lagt kor på en del af sangene, og det er jeg både glad og stolt over. I skrivende stund kender jeg ikke Lene Holme privat, jeg har dog hørt en del af hendes sange og synes hun er en utrolig dygtig kunstner, med en dejlig stemme.

Foto er taget hos fotograf Michael Frank, Nyborg. En stor tak til Michael.

Jeg glæder mig til at komme rundt i landet og præsentere mine nye sange, jeg har en del Dansktop show jeg skal på, både på Fyn og store dele af Jylland. Dansktop show er noget helt specielt for mig, jeg er meget glad for at møde mine kollegaer og snakke med folk jeg ikke kender. Ligeledes er der allerede nu, lagt en del datoer i kalenderen, hvor jeg skal på interview på forskellige lokal radioer i hele landet.

Vi ses derude :-)

Worm studiet, Hjørring